Landsbylaug: Afstemningsfest i Holm med udnævnelse af æresmedlem

11. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Holm Landsbylaugs Lokal Historiske Arkiv havde igen arrangeret afstemningsfest i anledning af Genforeningen.

Et arrangement som i år havde en ekstra dimension med 100-årsdagen for afstemningen.

De 73 gæster havde fornøjelsen af et timelangt foredrag med den lokale historiker og forfatter Kim Jacobus Paulsen, som under titlen ”Genforeningen – en fantastisk historie”, bragte gæsterne tilbage i historien, skriver Holm Landsbylaug.

Han fortalte nogle gode historier, som også nuancerede det slesvigske spørgsmål og genforeningen på fornemmeste vis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Femte Æresmedlem

Aftenens overraskelse kom efter foredraget, hvor den lokalhistoriske formand i Holm Arkiv, blev udnævnt til Holm Landsbylaugs, 5. Æresmedlem.

Det er Henriette Matthiesen, som var med i den gruppe på 21 personer med interesse for Holms historie, som i 1979 satte grundstenene til det, vi i dag kender som Holm Lokal Historiske Arkiv.

Med nogle års pause ind imellem har Henriette Matthiesen siden 2003 været et stort aktiv for arkivet. Fra 2012 har hun været formand og ført arkivet ind i den digitale tidsalder. Flere tusinde dokumenter og billeder er scannet ind og lagt i ”skyen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Facebook bliver flittigt brugt til at fortælle historien om Holm og de slægter, som gennem hundrede år har haft deres liv på toppen af Als. Det er også derfor – helt fortjent – at Henriette Matthiesen kunne lade sig hylde af forsamlingen, i den helt rigtige ramme – omkring 100-årsdagen for afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold.

Foto: Holm Landsbylaug

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...