Mindehøjtidelighed ved Bøffelkobbelhuset

17. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

De Danske Forsvarsbrødre og Hjemmeværnet vil holde mindehøjtidelighed ved graven i haven ved Bøffelkobbelhuset på Amtsvejen til Nybøl.

Højtideligheden finder sted lørdag den 22. februar og er et samarbejde mellem De Danske Forsvarsbrødre og Hjemmeværnet. Der lægges kranse og buketter fra Forsvarsbrødrene, Hæren, Sønderborg Kommune og familie til den ene af de faldne.

Talen i år holdes af præsidenten for De Danske Forsvarsbrødre, Allan Poulsen.

Højtideligheden slutter med sangen ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindehøjtideligheden er til minde om de to faldne, der er begravet i haven tæt på amtsvejen. Her blev de begravet for 156 år siden, hvor kampene fandt sted i 1864, skriver Hjemmeværnet.

Graven i haven er blandt Sønderjyllands mange smukke historiske mindesmærker og Bøffelkobbelhuset med “Graven i Haven” indtager en særlig plads!

Et værdigt minde om to danske soldater. Infanteristen Hans Hansen fra Kyse og dragonen Jens Christensen fra Spjellerup. To danske soldater, der gav deres liv i kamp mod en Preussisk overmagt for 156 år siden under den anden slesvigske krig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er meget velkommen til at deltage i højtideligheden lørdag den 22. februar kl. 11:00.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...