Politi og Byråd hylder skolepatruljer – de får en fest

20. februar 2020 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Skolepatruljen ved Nordals Skolen blev torsdag formiddag  hyldet af en repræsentant fra Sønderborg Byråd og Politiet i forbindelse med ‘Den sureste Uge-kampagnen’, der torsdag aften sluttes med en fest for skolepatruljerne, som samles på Ulkebøl Skole.

Uanset vejret står landets skolepatruljer året rundt hver morgen klar ved skolerne for at hjælpe de andre skolebørn trygt og sikkert over vejen.

Det er så flot en indsats, at Sønderborg Kommune, Syd- og Sønderjyllands Politi, Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring vil gøre noget særligt for skolepatruljerne netop nu, hvor vejret plejer at vise sig fra sin sureste side.

”Jeg er utroligt glad for, at så mange ganske frivilligt vil påtage sig det store ansvar at være skolepatrulje. De udfører en vigtig funktion og bliver ikke belønnet for det i hverdagen. Så hvis nogen fortjener et skulderklap, må det være dem”, sagde borgmester Erik Lauritzen for få uger siden.

Forældre er også glade for patruljerne

Mange er glade for de gule patruljer. Det er lige fra forældre, børn og politi der sætter pris på patruljens arbejde.

”Som forældre er jeg meget taknemlig for, at der er nogen der står tidligt op for at passe på vores børn. Jeg er sikker på, at det er med til at reducere antallet af uheld”, siger en mor.

Som nævnt tidligere er politiet også meget glade for det gode stykke arbejde eleverne gør. For en rum tid siden spurgte elever fra Sønderskov Skolen Preben Westh, som er politileder i Sønderborg om, hvilken holdning han har til skolepatruljen:

”Vi er meget glade for det store arbejde patruljen laver. Det er så godt, at de ældre elever kan hjælpe de mindre, og jeg er sikker på, at det giver en god tryghed. Det er godt, at vi hjælper hinanden”.

Du kan læse mere om Skolepatruljen HER på LINKET

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...