Debatmøde om en lokal socialdemokratisk kulturpolitik

21. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På et offentligt møde tirsdag den 3. marts på Knøs’ Gård i Hørup inviteres borgere og partimedlemmer til at bidrage til udviklingen af en lokal socialdemokratisk kulturpolitik.

Socialdemokratiet i Sønderborg ønsker at prioritere kultur i kommunen og påbegynder derfor en proces, der involverer medlemmerne, og som har til formål at formulere et kommunalt valgoplæg om kultur. Det første møde finder sted tirsdag den 3 marts klokken 16:30-18;30 på Knøs’ Gård i Hørup. Mødet henvender sig til medlemmer af partiet og andre borgere, der ønsker at bidrage til udviklingen af en socialdemokratisk kulturpolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturens rolle i lokalsamfundet

På mødet vil centerleder Niels Righolt fra Center for Kultur & Interkultur inspirere deltagerne med et indledende oplæg. Han vil bl.a. tale om kulturens rolle i lokalsamfundet og om, hvorfor det kan betale sig at investere i kultur. Endelig vil han pege på, hvad Sønderbog kan lære af andre mellemstore byer såsom Svendborg og Holstebro, hvad angår kultur.

Dilemmaer i prioriteringen af kultur

I forlængelse af Niels Righolts oplæg vil der være debat om en række dilemmaer i prioriteringen af ressourcer til kultur. Socialdemokratiet er interesseret i at høre medlemmernes holdning til, hvor stor en andel af kulturbudgettet man skal bruge på store kulturelle begivenheder såsom Tour de France og Bon Jovi-koncert etc., og hvor stor en andel man skal bruge på mindre initiativer, der tages af og involverer lokale aktører. Desuden vil man debattere, om kommunens private grundskoler skal have de samme kommunale tilbud om børnekultur som de kommunale grundskoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig vil man drøfte, om kultur har noget med danskhed at gøre og hvorvidt de etniske og nationale mindretal i Sønderborg Kommune skal have indflydelse på en socialdemokratisk kulturpolitik.

Mødet er blevet til på initiativ af de tre socialdemokratiske medlemmer af Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme i Sønderborg Kommune, Jesper Kock, Bjørn Allerelli og Niels Ole Bennedsen samt Karen Mølbæk.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...