Smerte – en tænkepause værd

1. marts 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På biblioteket i Sønderborg kan du tirsdag klokken 17 komme til et Tænkepause-foredrag om smerte. Smerte er ikke til at undvære, mener professor Troels Staehelin Jensen. Smerte er nemlig et nyttigt signal og et vigtigt perspektiv.

”Det gør bare ondt”, siger vi. Men vores smertesystem er ikke så enkelt. Tidligere troede man, at der fandtes ét stort smertecenter i hjernen. Men takket være forskere, der har gravet dybt i hjernens sorte boks, ved vi i dag, at smerteoplevelsen er fortællingen om en rejse til mange forskellige steder i hjernen gennem et sindrigt netværk af forbindelser, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Professor Troels Staehelin Jensen, neurolog og smerteforsker ved Aarhus Universitet vil i forbindelse med bogen ”Smerte”, fortælle om smerteopfattelsen, og hvorledes biologiske signaler i en beskadiget hånd bliver til den komplekse oplevelse som smerte er.

Entré i døren – 50 kroner.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...