FOF-foredrag om dengang Kong Christian den X begik statskup

7. marts 2020 GF2020 Skrevet af: Ole Kæhler

I en uge sidst i marts og i begyndelsen af april 1920 førte Genforeningen af Sønderjylland til, at Kong Christian X begik statskup for at få Flensborg indlemmet i Danmark. Han fyrede regeringen, valgte enevældigt en ny og satte den skrøbelige parlamentarisme i Danmark ud af kraft.

Reaktionerne mod kongens statskup kom prompte og blev meget voldsomme.

Foredraget om det seneste statskup i Danmark, den 29. marts 1920, er opbygget som en avis med dramatiske nyhedsartikler om kongens kup, den voldsomme politiske strid i Folketinget mellem regeringen og oppositionen både om Genforeningen og kuppet samt om vilde strejker og fagbevægelsens trussel om en landsdækkende generalstrejke.

Artiklen fortsætter under annoncen

En uge efter statskuppet blev der den 4. april 1920 indgået et politisk forlig, og roen bredte sig igen. Kongen blev sat på plads, Flensborg forblev tysk og parlamentarismen blev igen grundlaget for at danne en regering i Danmark.

Foredragsholderen gennemgår de dramatiske begivenheder – i dramatiseret journalistisk form – time for time, dag for dag! Kan det ske igen?

Foredraget finder sted tirsdag den 31. marts kl. 19-21 i Multikulturhuset.

Entré 110 kroner.

Tilmelding HER på LINKET

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...