Dartklubben Fluen er Danmarksmestre

11. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Dartklubben Fluen er Danmarksmester og selvom det er en titel, som klubben har fået, inden turneringen var spillet færdig, så kalder formanden den for velfortjent.

“På grund af Coronaen blev turneringen indstillet og stillingen blev fastfrosset. Dartklubben Fluen lå med fem point ned til nummer to, så det er helt fortjent, at vores spillere får pokalen”, siger formand Brian Guldmann til SønderborgNYT.

“Fluen har tabt en enkelt kamp i turneringen, spillet en uafgjort og vundet resten”, siger han og tilføjer, at klubben havde sikret sig en slutspilsplacering og dermed en reel chance for at vinde mesterskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spillerne er Allan Bak, Simon Bak, Dennis Lindskjold, Tom Johannsen og Henning von Essen.

“Og vi må ikke glemme deres coach og tavlefører, Lena Rosenkilde, som er en fantastisk hjælp for spillerne”, siger Brian Guldmann.

Dartklubben Fluen er, som mange andre klubber og foreninger, båret af en række frivillige, som gør en stor indsats.

“Når vi har turneringer på hjemmebane, så er der frivillige, som sørger for mad til alle deltagere og de passer også vores bar”, siger formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om dartspillet på klubbens hjemmeside.

 

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...