Beahvolley: World Tour-stævne på idrætshøjskolen er aflyst

21. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Danske beachvolley-entusiaster kommer til at vente lidt endnu på det første FIVB World Tour-stævne i dansk sand. Grundet Covid-19 situationen har hovedarrangøren Idrætshøjskolen Sønderborg nemlig måtte træffe en hård men nødvendig beslutning om at aflyse den to-stjernede internationale turnering.

For blot halvanden måned siden kunne Volleyball Danmark sammen med Idrætshøjskolen Sønderborg glædeligt offentliggøre, at Danmark til august ville få sit første World Tour beachvolleystævne nogensinde. På ganske kort tid har Corona-situationen dog medført en række begrænsninger og udfordringer, som gør det umuligt for idrætshøjskolen i Sønderborg at gennemføre turneringen i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er ærgerlig på højskolens, Sønderborgs og Volleyball Danmarks vegne, men vi må aflyse årets World Tour turnering og flytte den til 2021. Situationen taget i betragtning, er det det eneste rigtige at gøre”, siger højskoleforstander Michael Willemar til Volleyball Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er dog fast besluttet på at huse et World Tour stævne i Sønderborg, så vi vender stærkt tilbage i 2021″, siger han.

I Volleyball Danmark er man ligeledes ærgerlige over de begrænsninger Corona-pandemien har skabt for blandt andet det planlagte World Tour-stævne i Sønderborg.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...