Lys i vinduerne på kasernen, slottet og Ahlmann-Skolen

4. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften var Hjemmeværnet indenfor i Sønderborg Kaserne, hvor de tændte lys i den del, der nu ejes af Sønderborg Kommune. Og desuden var en del af pigerne fra Sønderjysk Pigekor samlet i Sangcentret, hvor der skulle optages film af syngende piger.

Straks efter at en optagelse af budskabet fra London, hvor der for 75 år siden blev sagt, at de tyske tropper havde overgivet sig, blev lysene tændt – og det samlede en hel del mennesker, der stod udenfor og nød synet. De kunne også se Dannebrog i flagtårnet, hvor et projektørlys lyste det op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i den del af kasernen, der ejes af virksomheden Castra og Hotel Sønderborg Kaserne blev der tændt lys – og i den del var det ipnordic-ansatte, der fik stearinlysene til at skinne.

“Fra Hjemmeværnet er det Leif Larsen, der står for lystændingen og det har han gjort gennem 25 år. Altså er det femte gang, han gør det”, siger J. P. Rasmussen fra Hjemmeværnet til SønderborgNYT. Befrielsen er gennem årene markeret med lys i kasernens vinduer hver femte år.

På Sønderborg Slot og Ahlmann-Skolen var der også lys i vinduerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du se en video med lys på Sønderborg Kaserne

Billedet øverst: Dronefoto af kasernen – Foto: Flemming Nissen

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...