Se reklamefilmen der skal trække feriegæster til Sønderborg

14. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med Dybbøl Mølle i baggrunden og udsigt over Sønderborg, bugten og byen, har Thomas Eje og Leif Maibom sat sig til rette i bibliotekets fortællestole for at promovere Sønderborg-området i bedste revystil. Det gør de i et reklameindslag, som der købes plads til på regionale tv-stationer rundt om i landet.

Det er aktørudvalget i Sønderborg Kommune, der står bag ideen, som skal få danskere til at holde sommerferie i Sønderborg og de to kunstnere sagde ja til at medvirke.

”Selvfølgelig var jeg klar til at springe ud i promoverende tiltag for Sønderborg, alt hvad der kan give positiv effekt for byen og turismen, er jeg klar på,” fortæller Leif Maibom, der for første gang i 39 år skal holde sommerferie — uden revyen. 

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når vi nu skal igennem en sommer uden ‘Nordals Festival’, Ringriderfester, Sønderborg Sommer Revy, Egnsspil og meget andet, så må vi fokusere meget mere på alt det andet skønne vi har: Naturen, historien og hyggen. Jeg kom hertil som tilflytter på tålt ophold i 1975 og regnede med, jeg skulle videre i livet i løbet af et par år. Jeg er her endnu. Og jeg bliver”, siger Leif Maibom i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se reklamefilmen her på linket og skriv gerne, hvad du mener om den i kommentarfeltet på SønderborgNYTs Facebookside.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...