Stiftende generalforsamling i Made in Sonderborg

18. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden holdt fødevarenetværket Made in Sønderborg stiftende generalforsamling. Det skete på baggrund af et informationsmøde sidst i februar, hvor 22 meldte deres interesse for at blive medlemmer af foreningen. Grundet COVID-19 var det dog desværre ikke muligt at mødes fysisk, så den stiftende generalforsamling foregik digitalt.

Siden mødet i februar har foreningens initiativtagere sørget for en hjemmeside; madeinsonderborg.dk, en facebookside samt 60.000 kr. til et fælles projekt med Sønderborg Kommune, om et fødevaremarked på Kastanie Allé.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fælles brand ”Made in Sønderborg” skal danne grundlag for et fælles brand for de lokale fødevarer fra området, samt for flere foreninger i Sønderjylland og Sydslesvig. Derudover besluttede foreningen sig for også, at arbejde på en fælles logistikløsning, så det bliver nemmere for både butikker, restaurationer, cateringfirmaer, hoteller og andre storkøkkener at få fingrene i de lokale goder, skriver netværket i en pressemeddelelse.

Foreningen samler primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller lokale råvarer/fødevarer, restaurationer, forarbejdnings- eller cateringvirksomhed, cafeer, der forhandler eller bruger lokale råvarer samt detailvirksomheder, der forhandler lokale råvarer fra og i Sønderjylland eller Sydslesvig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan få mere information omkring aktiviteter, formål og medlemskab på hjemmesiden

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...