Ellen Trane Nørby: Sommerpakken er tilbud til alle børn og unge

9. juni 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, tirsdag, er der landet en politisk aftale, som skal sikre, at børn og unge mellem 6 og 17 år får en god sommer med faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter, der har fokus på leg og læring. Sommerpakken er et tilbud for alle børn og unge.

”Vi har under Coronakrisen set, at børn, der ikke i forvejen var fagligt eller socialt udfordrede, er blevet det som følge af krisen. Nogle har ikke fået et optimalt udbytte af fjernundervisningen, mens andre er blevet isolerede. Det skal vi have ændret, det skal vi have stoppet. Og det gør vi blandt andet med stor hjælp fra foreningsdanmark og aktører, der kan levere relevante sommeraktiviteter”, siger Venstres Ellen Trane Nørby, som er børne- og undervisningsordfører uddyber:

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen udmønter i alt 200 millioner kroner, som kommuner kan holde sommeraktiviteter for børn og unge for. Derudover kommer 20 millioner til frivillige organisationer, der henholdsvis skal lave opsøgende og udgående indsatser for at få kontakt til udsatte børn, unge og familier, som har været isolerede under Corona-krisen, eller arrangere sommerferielejre og -aktiviteter for udsatte børn, unge og familier. Det betyder, at de organisationer, som allerede har planlagt udflugter og ferielejre i sommerferien, får mulighed for af gennemføre dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen giver kommunerne ekstra penge, så tilbuddet kan rettes mod en bredere gruppe af børn og unge.

”Vi har desværre set, at mistrivslen har haft gode vilkår under krisen. Derfor glæder jeg mig over, at der er blevet fundet penge til Venstres ønske om, at alle børn og unge, som har behov for at få nogle faglige og sociale sommeraktiviteter – og ikke kun de fagligt udfordrede”, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelse.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...