Skal kommunen leje lokaler, når den selv har?

26. juni 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Skal Sønderborg Kommune leje lokaler til sine forskellige ansatte, når kommunen i forvejen har tomme lokaler rundt omkring?

Giver det mening at flytte ind på Ellegaardsvej, når der i forvejen er tomme bygninger i Nordborg og Gråsten?

Kommunens Pakhus frister næppe de, der ønsker at centralisere, skønt den er tæt på Rådhuset.

 

Spørgsmålene kommer fra Frode Sørensen, Socialdemokraterne, der ikke mener, at Byrådet har besluttet at centralisere mest muligt i gåafstand fra Rådhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi flyttede en forvaltning tættere på Rådhuset, da vi rykkede fra Augustenborg til Ellegaardsvej. Nu er der syv minutters køretid, hvor der før var 12-14 minutter, siger Frode Sørensen. Om det er hensigtsmæssigt eller ikke, tager han ikke stilling til.

– Men vi skal drøfte, hvad vi vil med vores tomme bygninger og derfor må vi have en liste over, hvilke tomme bygninger vi har plus en liste over,. hvilke lokaler, vi har lejet ud, siger han. Hans begrundelse er, at Sønderborg Kommune sagde nej til at købe Nørherredhus og i stedet satsede på Havmnbjerg Skole

Artiklen fortsætter under annoncen

– Argumentet var, at vi ikke skal købe lokaler, når vi selv har. Det lyder jo rigtigt, men vi lejede jo Ellegaardsvej, siger han.

Nu er planen, at der laves lister over tomme bygninger og udlejede lokaler – og så skal debatten tages på mere grundig vis. Den bliver afsæt til centralisering eller decentralisering.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...