Akvareller fra 1864 udstilles på Sønderborg Slot

3. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Her i sommer kan man opleve nogle fine akvareller fra krigen 1864 af maleren Frederik Visby. De udstilles på Sønderborg Slot, der fik billederne som gave tidligere på året og museet viser dem her i sommeren og efteråret som midlertidig del af udstillingerne om de slesvigske krige.

Maleren Frederik Visby var én af en række kunstnere, som deltog i krigen i 1864, mest for at levere skitser til tidens illustrerede blade. I det tidlige forår modtog Museum Sønderjylland 16 akvareller fra hans hånd som gave fra foreningen Kastellets Venner fra København. Billederne forestiller scener fra krigen i 1864 i og omkring Sønderborg. Der er mange spændende motiver, skriver Sønderborg Slot.

Artiklen fortsætter under annoncen

To billeder forestiller torvet i Sønderborg før og efter det preussiske bombardement 2. april, som lagde meget af byen i ruiner. På et tredje billede ser man selve slaget på Dybbøl fra Sønderborg. De danske soldater spejder ivrigt over mod Dybbøl, hvor krudtrøgen afslører, hvor voldsomt, det går til. Andre billeder viser mere stilfærdige øjeblikke under kampene.

”Det er en meget fornem gave, vi har fået”, siger enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen og fortsætter:

”De er smukke og fint malet, og de lader os komme meget tæt på hverdag og begivenheder i 1864. Vi kan ikke vise dem permanent, da de er temmelig følsomme, men vi har valgt at vise dem her i sommer. Et par af vore store malerier fra krigen er lånt ud til særudstillinger. Det er derfor en oplagt mulighed at vise disse fine billeder i stedet. For alle interesserede er det en chance, som nok ikke kommer igen lige med det samme”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan opleve billederne på Sønderborg Slot fra den 6. juli.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...