Æ Als Knejte udfordrer andre knallertkørere i en ringriderdyst

22. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 5. september udfordrer Puch Maxi-klubben Æ Als Knejte alle andre knallertkørere til en ringriderdyst, som finder sted i området ved Vollerup 2hjul-Center. Hovedpræmien er et ur fra Jacob Nielsen & Søn.

Uret er ikke den eneste flotte præmie.

“Vi har sat en Puch Maxi K i spil i amerikansk lotteri og det giver jo den heldige vinder muligheden for at være med i vores herlige klub”, siger president Rasmus Meyer. Han fortæller, der selvfølgelig også er tænkt på børnene, som besøger Vollerup 2hjul-center, når der er knallert-ringridning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Als Udlejning kommer med et helt legeland, som børnene kan boltre sig i og vi har selvfølgelig sørget for, der er en flok hjælpere”, siger klub-præsidenten.

Inden Coronaen havde veteranknallert-klubben en plan om at holde deres knallertringridning som en del af Vollerup Ringridning, men ringriderforeningen aflyste – og nu har knallert-folkene sat en ny dato for deres dyst.

Klubben

Æ Als Knejte har 30 aktive medlemmer og er en klub, hvor især familiefædre kan køre på – og rode med – ældre knallerter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det fascinerende ved at køre veteranknallert er, at man nærmest føler sig som teenager igen”, siger Rasmus Meyer.

Tilløbet til Æ Als Knejte blev taget i 2016 og den 5. juli 2017 blev klubben dannet.

Æ Als Knejte vil gerne have så mange som muligt med til knallert-ringridningen og derfor har de lavet en Facebookside, hvor du kan læse mere og også tilmelde dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sidste billede i billedgalleriet er af den Puch Maxi K, som er hovedgevinsten i amaerikansk lotteri.

 

 

7. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Anette Tranekjer: Det er vigtigt jeg kan kere mig om andre hjertepatienter

7. maj 2024 Frivillige

Det er otte år siden Anette Tranekjer meldte sig ind i Hjerteforeningen i Sønderborg og det gjorde hun lige efter en hjerteoperation. Hun syntes, at hun vil gi’ noget igen og det gør hun ved at hjælpe andre, som har en hjertesygdom. “Her i Sønderborg er der 1600 medlemmer i Hjeteforeningen. Altså er Sønderborgs lokalforening […]

Læs mere...