5. august er Naturfamilier ved Den Sorte Strand

24. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hen over sommeren kan familier i hele landet komme til hyggelige arrangementer i naturen, når projektet Naturfamilier turnerer rundt i Danmark. Naturfamilier kommer på besøg i 24 byer og onsdag den 5. august går turen til Sønderborg, hvor du kan komme og være med fra klokken 10.

Temaet for årets sommerturné er vand, og derfor skal vi blandt andet spille vand-bingo, snitte fisk i træ og bygge vanddyr i sand sammen. Og så er der naturligvis rig mulighed for at spørge ind til projektet Naturfamilier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet holdes på broen ved Den Sorte Strand og forventes at vare halvanden time. Alle familier er velkomne, uanset om man bor i nærheden eller bare er på besøg.

Det er gratis, og kræver ingen tilmelding, skriver Naturfamilier.

Naturfamilier sørger for at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer og bryder op i mindre grupper, hvis det vurderes, at der er for mange samlet.

Foto fra Ole Laursen – Naturfamilier

Artiklen fortsætter under annoncen

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...