Venstres folketingsgruppe mødes på Hotel Alsik

12. august 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstres folketingsgruppe holder deres årlige sommergruppemøde på Hotel Alsik i Sønderborg.

Det er Ellen Trane Nørby, der har trukket mødet til Sønderjylland og hun håber, at både vejr og program flasker sig så Venstres folketingsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet både kan få diskuteret det kommende års politiske retning, men forhåbentligt også kan få smag for vores skønne del af Danmark, skriver Venstres folketingsgruppe i en pressemeddelelse.

Programmet var oprindeligt sammensat, så det skulle stå Genforeningens tegn, men det – som så meget andet – ændrede Coronaen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sommergruppemødet har flere gange været i risiko for at blive aflyst og ændret på grund af Corona, men vi kan heldigvis gennemføre det i en justeret form, så jeg glæder mig til at byde velkommen til alle mine gode kollegaer her på min hjemmebane i næste uge” siger Ellen Trane Nørby.

Det er partiet Venstres folketingsmedlemmer, der selv dækker udgifterne i forbindelse med sommergruppemødet.