20 millioner ekstra kroner til veje, fortove og stier

13. august 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune bruger nu 20 millioner ekstra kroner på at forbedre veje, fortove og stier. Det betyder, at borgerne kan se fem til ny asfalt på en lang række veje og der renoveres fortove og stier. I alt sætter Sønderborg Kommune gang i omkring 30 projekter for at forbedre kommunale infrastruktur.

”Vi er rigtig glade for, at Sønderborg Kommune nu får mulighed for at udvide anlægsbudgettet og sætte gang i så mange forskellige projekter, der normalt ikke kan gennemføres inden for det afsatte beløb”, siger Aase Nyegaard i en pressemeddelelse. Hun er formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er coronakrisen, der giver Sønderborg Kommune mulighed for at bruge penge på asfalt, fortove og stier. Regeringen har ophævet anlægsloftet i 2020, så kommunerne kan fremrykke investeringer, og Byrådet vedtog derfor at sætte 20 millioner af til ekstraordinære anlægsinvesteringer samt lånedispensationer i 2020.

Vej- og renoveringsprojekterne er en blanding af fremrykkede opgaver samt opgaver, der normalt ikke kan gennemføres inden for det afsatte beløb, ligesom der også indgår borgerønsker.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...