Nyt Corona-testcenter på vej til Sønderborg

31. august 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Det skal være nemmere for syddanskere, der er raske eller kun har milde symptomer, at blive testet for Corona og derfor samler Region Syddanmark nu testmulighederne.

Samtidig øges testkapaciteten i regionen markant henover efteråret og derfor bliver der blandt andet oprettet et stort testcenter i Sønderborg.

Visitationen vil være uændret, således at personer med milde symptomer henvises via egen læge, og personer uden symptomer bestiller tid med NemID, men fremover vil alle test bliver foretaget i Sønderborg, hvor det i dag kun er personer, der har fået henvisning fra egne læge, som kan blive testet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvornår og hvor det nye testcenter i Sønderborg skal placeres, er endnu ikke meldt ud fra Region Syddanmark, men i følge en pressemeddelelse vil de ske senest medio november.

Regionsrådsformand Stephanie Lose glæder sig over, at det nu bliver nemmere for syddanskerne at finde ud af, hvordan de skal forholde sig:

”I takt med at testspor, testopgaver og testlokationer løbende er blevet udvidet, er det blevet mere og mere vanskeligt for borgerne og virksomhederne at finde ud af hvor og hvornår, man kan blive testet. Det vil vi gerne lave om på – og jeg er sikker på, at vi med denne plan tager et kæmpe skridt i den rigtige retning”, siger Regionsrådsformand Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...