Støttekroner skal give flere golfspillere på Nordals

3. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

 Nordborg Golfklub har fået 29.000 kroner i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med bevillingen kan klubben se frem til at komme i gang med at finde nye spillere, som kan få introduktion til golfsporten.

Formanden, Hans Oluf Reimer Hansen, minder om, at golf er en corona-venlig sport for alle. Med masser af motion, frisk luft og socialt samvær med afstand.

“Det er budskabet, vi skal have ud til potentielle golfspillere i lokalområdet”, siger han i en pressemeddelelse.

Nye golfspillere kan få gratis prøvemedlemskab med undervisning og tidligere golfspillere får tilbudt et tre-måneders ’genopfrisknings­medlemskab’. Alle interesserede inviteres til åbent hus lørdag den 12 september hvor bestyrelse og medlemmer vil introducere klubben, spillet og mulighederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Nordborg Golfklub glæder formanden og de 400 medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

Støtter foreningsidrætten med 44 millioner

Nordborg Golfklub har modtaget bevillingen på 29.000 kr. fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 millioner kroner til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kroner, men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...