Hør om Danmark syd for grænsen – en kulturguide til Sydslesvig

Hans Christian Davidsen. Pressefoto

Hans Christian Davidsen. Pressefoto

7. september 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I denne sommer har mange besøgt seværdigheder rundt om i Danmark, og især i Sønderjylland har museerne haft mange besøgende.

Men har du brug for inspiration til nye steder at besøge og historier at kende, så kan du på biblioteket i Broager – næste torsdag klokken 16:30 helt gratis – høre Hans Christian Davidsen fortæller om sin bog ”Danmark syd for grænsen – en kulturguide til Sydslesvig”.

Hans Christian Davidsen, som er kulturredaktør på Flensborg Avis, har skrevet en personlig og alternativ kulturguide til Sydslesvig med 21 journalistiske essays om kendte, men især mindre kendte steder af kulturel og kulturhistorisk interesse syd for grænsen, skriver broagers bibliotek.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hør historierne bag en række museer, mindesteder om kunst og kultur – næsten alle afsnit har en eller anden dansk vinkel. Du møder en mindretalsdansker, der genopdagede en synagoge i Rendsborg, som nazisterne havde beslaglagt og indrettet som fiskerøgeri.

Og hør historien om Nolde-museet, der i mange år nægtede forskere udefra adgang til arkiverne og få en stort set ukendt baggrundsfortælling om den største samling af skagensmalerier uden for Danmark, den befinder sig på en ø ud for Sydslesvigs vestkyst.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...