Nordborgs Genforeningssten står nu ved Søvænget

Genforeningsstenen får plads ved Søvænget. Foto: Sønderborg Kommune
Genforeningsstenen får plads ved Søvænget. Foto: Sønderborg Kommune
8. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Facebooksiden 6430 raser debatten, fordi Genforeningsstenen er fjernet fra sin plads ved Nørherredhus.

“Det er Vej & Park, der har været på arbejde, fordi kommunen har søgt Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til at flytte den”, siger kommunaldirektør Tim Hansen til SønderborgNYT.

Genforeningsstenen bliver i Nordborg, og den står nu i haveanlægget ved Søvænget.
Artiklen fortsætter under annoncen

Genforeningsstenen blev oprindeligt sat op på Løjtertoft, men er efterfølgende flyttet flere gange.
Baggrunden for den seneste flytning er, at Teknik- og Miljøudvalget i maj godkendte indretningen af pladsen Søvænget som et byudviklingsprojekt og som en del af dette projekt, bygges anlægget op omkring Genforeningsstenen for at give den en tilgængelig og respektfuld placering.
Artiklen fortsætter under annoncen

Slots- og Kulturstyrelsen gav i juli tilladelse til, at Sønderborg Kommune måtte flytte Genforeningsstenen fra Nørherredhus til det nye anlæg ved Søvænget i Nordborg.