Solisterier byder på Kaare Norge og Anne-Mette Stæhr

Kaare Norge. Pressefoto

Kaare Norge. Pressefoto

24. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver igen en populær Solisterier-koncert, når Kaare Norge og Anne-Mette Stæhr går på scenen i Cafe Alsion 10. oktober klokken 14. De spiller hvert deres sæt på henholdsvis guitar og klaver.

Kaare Norge har udgivet 23 cd-albums, modtaget fire guldplader og en platinplade. Med sit solospil har han nu igennem flere årtier tryllebundet publikum i alle aldre.

Anne-Mette Stæhr er en mester på flygel. Hun har spillet sammen med lang række kunstnere fra ind- og udland og har blandt andet spillet Mendelssohn med vort eget Sønderjyllands Symfoniorkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Corona-undtagelse: Kræver billet

Myndighedernes indeværende corona-relaterede restriktioner for forsamlinger betyder, at arrangørerne undtagelsesvis flytter cafe-arrangementet, som Solisterier er, fra cafeen til koncertsalen i Alsion.

Interesserede skal derfor købe billet på forhånd, oplyser Alsion.

Prisen på 40 kroner inkluderer en kop kaffe/te og kage. Billetter kan købes på Billetten.dk 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...