Tandlægehuset i Høruphav skifter ejer

28. september 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Siden 2013 har Rui Mota haft sin vante gang i Tandlægehuset Høruphav, men nu stopper han både som ejer og tandlæge på klinikken. Rui Mota har nemlig valgt at flytte tilbage til sit hjemland, Portugal, så han kan være tættere på sin familie og hjælpe dem nu hvor de er kommet op i årene.

Det har ikke været en nem beslutning, for han har mange gode minder fra sin tid i Høruphav, ikke mindst de mange patienter fra lokalområdet, der har været igennem klinikken i tidens løb.

Heldigvis kommer patienterne ikke til at stå uden en lokal tandlæge, for det er lykkedes Rui Mota at finde en dygtig tandlæge med 16 års erfaring til at overtage Tandlægehuset Høruphav. Fra den december vil Stavros Antonopoulos tage godt imod klinikkens patienter, og han glæder sig til at komme i gang. Stavros er oprindeligt fra Grækenland, hvor han haft egen klinik i 10 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stavros Antonopoulos har besøgt Danmark over flere omgange og forelskede sig i landet, danskerne, og naturen. Især naturen og havet omkring Als synes han er meget smukt og tilføjer at han glæder sig til at bo og arbejde i den smukke del af Danmark.

For Stavros Antonopoulos er det bedste ved arbejdet at møde og hjælpe mennesker hver dag, og det er vigtigt for ham at være der, hvor patienterne er. Derfor ser han frem til at blive en del af lokalsamfundet og med klinikkens personale forsat sikre en god lokal tandlæge i Høruphav med høj faglighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han ser frem til at starte og siger i en pressemeddelelse:

”Sammen med personalet vil jeg sikre, at I stadig får korte ventetider, kvalitetsbehandlinger, en harmonisk stemning på klinikken og en god patientoplevelse”.

Det er med stor tiltro at Rui Mota overdrager klinikken til Stavros Antonopoulos, som er en dygtig tandlæge, med flair for klinikdrift. For Rui Mota har det været vigtigt at finde en kvalificeret tandlæge, så klinikken forsat kan yde god service og høj kvalitet.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...