Lærere undrer sig over de ikke skal arbejde mest muligt hjemmefra

30. september 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I forhold til hvem der skal arbejde hjemmefra i Sønderborg Kommune undres jeg og andre over, at vi som undervisere på skolerne ikke bliver pålagt at lave vores forberedelse hjemme så vidt muligt – så vi kun er på skolen i undervisningstiden, ved kopiering og lignende.

Sådan siger en lærer, der ønsker at være anonym.

“Det samme med møder, som kommunen længe har opfordret til at holde digital så vidt muligt. Da vi kom tilbage i april måtte vi jo ikke være på skolen udover undervisning – så hvorfor må vi så nu, hvor smittetallet er større” spørger læreren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det giver simpelthen ikke mening – når vi så mange timer om dagen er sammen med eleverne – at vi så også skal være i nærheden af andre i vores forberedelsestid”.

Skolechefen svarer 

Kommunen følger statsministerens opfordring til hjemmearbejde på offentlige arbejdspladser – i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse. Alt sammen for at undgå yderligere smittespredning.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om administrative medarbejdere som for eksempel HR-medarbejdere, udviklingsmedarbejdere, økonomer og medarbejdere i stabsfunktioner, der skal arbejde hjemmefra.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Beslutningen gælder derfor ikke medarbejdere på skoler, dagtilbud, hjemmepleje, jobcentre, borgerservice med videre”, siger skolechef Erlings Andresen til SønderborgNYT. Han tilføjer, at sociale arrangementer og lejrskoler aflyses i perioden frem til den 18. oktober.

“Skoleledelserne har i øvrigt tæt kontakt til kommunens Sundhedsberedskab og kan justere den daglige virksomhed i forhold til rådgivning herfra”.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...