Ahlmann-Skolen er Corona-lukket i dag

6. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

To nye, positive Covid-19 test hos én elev og én ansat på Ahlmann-Skolen har fået skolens ledelse til at tage en timeout, der betyder, at skolen og SFO er lukket i dag, tirsdag.

Årsagen er, at skolen mandag aften, blev kontaktet af en medarbejder, der arbejder i specialklassen og klubben, og der er testet positiv for Corona. Derudover kom der mandag aften også en melding om en elev i 2. klasse, der var konstateret positiv.

“Tilfældet med eleven er nyt, og der er ingen søskende på skolen. Så vi kan ikke umiddelbart se, hvordan eleven skulle være blevet smittet. Derfor er vi i skolens ledelse enig om at lukke skolen helt i dag for at give os tid til smitteopsporing og hindre, at flere bliver smittet”, siger Ahlmann-Skolens leder, Michael Torp, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begrundelsen for den vidtgående beslutning er, at skolen først sent mandag aften har fået kendskab til de to nye smittede og derfor – ud fra et forsigtighedsprincip – har valgt at lukke skolen, da det ikke har været muligt at foretage en smitteopsporing mandag aften og derved finde smittekilden.

Alle forældre er informeret om lukningen.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...