Kultursalen forventer alt udsolgt til koncert med Anders Blichfeldt

Anders Blichfeldt. Pressefoto
Anders Blichfeldt. Pressefoto
14. oktober 2020 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Anders Blichfeldt kommer til Kultursalen i Augustenborghallerne med sit nyeste show ‘Blichfeldt Solo’.

Det sker fredag den 22. januar.

I sit nye show tager Anders Blichfeldt os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Vi hører alle de sange, vi kender fra tiden med Big Fat Snake, soloudgivelser, samarbejdet med Elvis’ band og fortolkningerne fra TV-udsendelserne Toppen af i Poppen 2019 og 2020.

Anders Blichfeldt fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af

Artiklen fortsætter under annoncen

dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen. Det er sjovt, smukt, skørt, intimt og gennemmusikalsk. Han er alene på scenen med sine instrumenter og elektronik og leverer sjove, rørende og overraskende versioner af de sange vi kender.

“Vi er stolte af at kunne præsentere Anders Blichfeldt i Kultursalen”, siger Poul Andersen der er musikansvarlig i idrætsforeningens Kulturafdeling.

Myndighedernes corona-restriktioner overholder vi ved at have to koncerter med. I hvert show er Anders Blichfeldt på scenen i 75 minutter uden pause.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Til hver koncert har vi plads 150 gæster. Anders Blichfeldt er populær, og derfor tror jeg dig hurtigt bliver udsolgt. Mange vil måske benytte en billet som en ekstra julegave”, siger Poul Andersen i en pressemeddelelse.

Billetter til Kulturafdelingens første arrangement i 2021 kan købes på idrætsforeningens hjemmeside hvor det også er muligt at se læse mere om arrangementet.

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...