SønderjyskE Håndbold har sikret sig norske Kristian Jakobsen Stranden

4. november 2020 Sport Skrevet af: Redaktion

SønderjyskE Herrehåndbold har endnu en forstærkning på plads til næste sæson.

Den 23-årige norske bagspiller Kristian Jakobsen Stranden, der i denne sæson spiller i svenske IFK Skövde, har underskrevet en treårig aftale.

Sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt glæder sig over, at klubben har sikret sig Stranden, der i 2018/2019-sæsonen kom på Årets Hold i Norge.

“Vi har fulgt Kristian Stranden gennem nogle sæsoner, og det er en spiller, som vi tror meget på nu og i fremtiden. Han er en stor spiller, men trods størrelsen bevæger han sig godt på banen. Han har et godt skud fra distancen og har et godt blik til stregen, og han kan dække flere pladser i forsvaret”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han er en relativ ung spiller, der har spillet mange ungdomslandskampe for Norge, og han har vist sit værd både i norsk og svensk håndbold. Vi er sikre på, at vi kan være med til at udvikle ham yderligere over de næste sæsoner og være med til at bygge på hans store talent”, siger Simon Hajdu Lindhardt i en pressemeddelelse.

Kristian Stranden ser frem til de nye udfordringer i SønderjyskE og glæder sig til at flytte til Sønderborg.

“SønderjyskE føles som det helt rigtige skridt i min karriere. Jeg har hørt meget godt om både klubben og byen. Både klubben og jeg har store ambitioner, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle os videre. Klubben har et stort potentiale, som skal udnyttes til fulde. Jeg glæder mig vældig meget til at spille foran publikummet i Broager Sparekasse Skansen og også opleve Sønderborg som by”, siger Kristian Stranden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...