Nyd tonerne fra Jutlandia Saxophone Quartet

Jutlandia Saxophone Quartet. Pressefoto

Jutlandia Saxophone Quartet. Pressefoto

28. november 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Fredag klokken 16 fyldes biblioteket i MultiKulturhuset med toner fra saxofoner, klassisk musik og julens stemning, når Jutlandia Saxophone Quartet underholder.

Jutlandia Saxophone Quartet præsenterer både det originale repertoire for saxofon, vores samtidsmusik og helt ny musik.

Den ny musik er ofte skrevet specielt til dem i et nært samarbejde med komponister som Kasper Jarnum, Morten Skovgaard Danielsen, Svend Nielsen og Eyvind Gulbrandsen, oplyser biblioteket.

De præsenterer dét, man efterhånden kan kalde ensemblets specialitet, nemlig dristige bearbejdelser af storklassiske værker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag eftermiddag vil de blandt meget andet spille uddrag af J.S. Bachs Juleoratoriet.

Jutlandia Saxophone Quartet består af Henriette Jensen på sopransax, Claus Olesen på altsax, Kasper Hemmer Pihl på tenorsax og Florián Navarro på barytonsax.

Billetten købes på bibliotekets hjemmeside.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...