Sønderborg rammes ikke af nye restriktioner

10. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når regeringen i dag, torsdag, klokken 13.30 holder pressemøde, vil de præsentere en udvidelse af den delvise nedlukning, så den kommer til at gælde i yderligere 31 kommuner.

Det er indtil videre bekræftet til henholdsvis Ritzau og TV 2, at borgmestre fra 31 kommuner er indkaldt til orientering klokken 12.30.

Sønderborgs borgemster Erik Lauritzen har ikke fået en invitation.

“Det betyder, at Sønderborg Kommune ikke er blandt de 31 kommuner, som nu skal rette ind efter nye restriktioner”, siger kommunens pressechef, Morten Jacobsen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge TV 2s oplysninger er kommunerne udvalgt ud fra følgende kriterier:

Kommuner og regioner med en syv dages incidens på 200 eller mere per 100.000 indbyggere.

Positivprocent på to procent eller mere gennemsnitligt over syv dage.

Incidenstallet dækker over smittetilfælde per 100.000 indbyggere, mens positivprocenten viser andelen af positive tests.

Smitte-kategorier

Niveau 1: Lav og lokal smitte med mulighed for opblussen.

Niveau 2: Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niveau 3: Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.

Niveau 4: Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.

Niveau 5: Udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges.

 

 

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...