Sundhedschefen: Det er op til os selv om vi forsat skal undgå Corona-nedlukning

11. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

69 kommuner i Danmark er delvist lukket ned og det er op til borgerne selv, om Sønderborg skal undgå at lande i samme situation.

“Opskriften på at undgå en delvis nedlukning er faktisk ret enkel. Vi skal bruge maske, vaske hænder, spritte af og især overholde forsamlingsforbuddet og holde afstand”, siger sundhedschef Michael Skriver til SønderborgNYT.

Han fortæller, at det er det triste, lange og seje træk, som det handler om.

“Vi bliver nødt til at holde ud i endnu et par måneder – og så skulle vaccinen gerne være her”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg ved godt, at det giver en anderledes jul for mange mennesker, men det er vigtigt, at julen ikke får os til at udvide vores omgangskreds til flere end de ti personer, som vi allerede har”.

Kommunen er klar til nedlukning

Corona-situationen gør, at Sønderborg har en kriseberedskab.

“Og her til morgen har vi bedt forvaltningerne gøre klar til en hurtig nedlukning, så vi hurtigt kan rette ind, hvis der kommer besked ovenfra”, siger kommunaldirektør Tim Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune følger myndighedernes vejledninger og retningslinier.

“Det betyder, at vi ikke går ud og lukker skoler eller plejehjem ned, hvis vi ikke bliver bedt om det”.

 

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...