Corona: Ikke udsigt til større arrangementer i 2021

Cykeloptog i Broager

Cykeloptog i Broager

26. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag bliver de første danskere vaccineret mod Corona og det er på fem udvalgte plejecentre, hvor det eneste i Region Syddanmark ligger i Odense. I den nærmeste fremtid bliver der vaccineret på alle plejecentre. Og dernæst kommer turen til personer over 80 år, inden vaccinationerne bredes mere ud.

Og det er mennesker, som ikke er blandt de såkaldte smittespredere og derfor skal vi se meget langt frem, inden vi igen får ‘normale’ tilstande.

“Når hovedparten af befolkningen er vaccineret med udgangen af andet kvartal, så tror jeg, vi ser en tilbagevenden til det liv, som vi havde inden Coronaen. Der vil være nogle restriktioner, som skal overholdes, men også et liv, hvor der kommer en del af de arrangementer, som vi kender – og en del som først kommer senere”, siger vicekommunaldirektør Carsten Lund til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at være vicekommunaldirektør er han også direktør for Børne- og Uddannelsesforvaltningen og en del af kommunens Corona-kriseberedskab.

Eksperterne siger:

Flere eksperter har givet TV2 deres bud på, hvornår der kan lettes på restriktionerne.

“Jeg forventer ikke, at vaccinen vil være tilstrækkeligt udbredt før sommer, men på grund af coronaens store afhængighed af vejr med videre, tænker jeg, at det vil være muligt at åbne skolerne for alle i maj. Dog med ekstra krav til afstand, afspritning og lignende”, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, RUC.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Smittetrykket vil forventeligt falde i forbindelse med forårets komme. Desuden vil vaccinations-processen være godt undervejs. Men der vil fortsat være forhold i adfærd, som man skal forholde sig til. Vi kommer først ud af pandemiens svøbe i 2022, desværre”, lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet.

Du kan læse flere ekspert-udtalelser på TV2s hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...