Sønderborg Andelsboligforening får støtte til bæredygtighedsanalyse

Foto: Realdania, Claus Bjørn Larsen

Foto: Realdania, Claus Bjørn Larsen

15. januar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Med støtte fra Realdania skal blandt andet Sønderborg Andelsboligforening, Afdeling SAB9 Alsbo undersøge, hvordan deres renoveringsprojekter kan udføres så bæredygtigt som muligt. Viden, der på sigt skal sætte grønne aftryk i hele landets almene boligsektor.

I alt støtter Realdania 13 almene renoveringsprojekter der får støtte til styrket fokus på det klimamæssige

Projektet, som Sønderborg Andelsboligforening har fået støtte til, er et mindre etageboligbyggeri, som står overfor en traditionel renovering til i alt 42 millioner kroner, som omfatter en totalrenovering med energioptimering, ombygninger samt renovering af de tekniske anlæg samt afløbsinstallationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal udarbejdes en bæredygtighedsanalysen som skal vurdere forskellige løsningsforslag ud fra et helhedsperspektiv. Nogle resultater vil derfor være målbare på CO2, andre på forbedret indeklima eller arbejdsmiljø for de udførende, spildevand eller helt andre parametre.

”Nu giver vi 13 renoveringsprojekter i den almene boligsektor mulighed for at gå i front og indhente værdifuld viden om alt fra genanvendelse af byggematerialer til bæredygtige ventilationsløsninger. Men den viden skal ikke kun komme de 13 til gode. Foran os ligger en stor og vigtig opgave i at brede al den nye læring ud til resten af landets almene boligorganisationer og i fællesskab nedbringe udledningen af drivhusgasser,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foråret 2020 søsatte den filantropiske forening Realdania en stor Corona-hjælpepakke, der blandt andet skal skubbe på en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på coronakrisen. Det har givet en lang række kommunale og nu også almene renoveringsprojekter ekstra luft i budgettet til at øge de grønne ambitioner. Puljen har desuden støttet 31 bygherrer i afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse.

”Til sommer kan vi forhåbentlig kigge ned i 13 grundige analyser fyldt med inspiration og viden om, hvordan de almene boligorganisationer kan renovere klimamæssigt endnu klogere. Nogle løsninger kan igangsættes med det samme uden større omkostninger. Andre vil kræve ekstra midler at gennemføre,” siger Nina Kovsted Helk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De projekter, der har ekstra stor eksempelværdi for hele den almene sektor, men er så nytænkende, at det koster ekstra at gennemføre, får til sommer – også inden for rammerne af Realdanias COVID-19-hjælpepakke – mulighed for at søge om støtte til selve realiseringen.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...