Lastbiler har flere gange væltet vores plankeværk

16. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Naboen til Lidls parkeringsplads har et plankeværk rundt om haven og forleden blev en del af det igen væltet af en lastbil, som havde afleveret varer i Lidl.

“Heldigvis var jeg hjemme og jeg nåede også at tage billeder af lastbilen, der bare kørte fra stedet”, siger Annette Rasmussen, der er nabo til parkeringspladsen. Hun synes, der skal gøres et eller for, at lastbilerne ikke længere ramler ind i plankeværket.

Tidligere var der en hæk omkring hendes have.

“Men da Lidl skulle lave parkeringsplads opdagede de, at hækken stod i skel og de ville fjerne det halve af den”, siger Annette Rasmussen til SønderborgNYT. I sidste ende endte det med, at Lidl betalte det plankeværk, der er omkring hendes baghave.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En hæk retter sig op, når en lastbil rammer den. Det gør et plankeværk ikke – og derfor kontaktede jeg Lidls ledelse, da det forleden blev væltet endnu en gang”, siger Annette Rasmussen. Lidl kunne fortælle, at det ikke er deres ansvar, når vognmænds chaffører kører ind i noget.

“Jeg fik fat i den vognmand, der ejer lastbilen og han var meget imødekommende. Jeg skal sende et overslag på reparationen og så vil vognmandsfirmaet betale”.

Svært at bede Lidl forebygge flere skader

Artiklen fortsætter under annoncen

Annette Rasmussen ser meget gerne, at Lidl gør et eller andet for at beskytte plankeværket mod lastbiler.

“I første omgang henviste Lidls ledelse til, at det ikke er deres ansvar”.

Advokat Vivi Muurholm siger til SønderborgNYT, at man ikke umiddelbart kan bede Lidl skærme plankeværket af.

“Det er lastbilchaufførernes ansvar, hvis de kører ind i noget”, siger hun.

“Men nu har Lidl opdaget, at de og jeg i fællesskab ejer plankeværket, så måske kan jeg alligevel få dem til at gøre et eller andet”, siger Annette Rasmussen, der nødig vil stå med regningen, når den næste lastbil vælter plankeværket og så bare kører videre.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...