Symfoniorkestret fik en million kroner mindre i kassen i 2020

20. januar 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkesters musikchef Nicolai Andersen fortæller til SønderborgNYT, at orkestret virkeligt er hårdt ramt af Corona-situationen.

“I 2019 havde vi er rekordår, hvor vi solgte billetter for 1,9 millioner kroner og derfor lagde vi et optimistisk 2020-budget med samme mål”, siger Nikolaj Andersen. Men 2020 blev blev ikke det, som han havde set i sin krystalkugle, fordi der kom Corona og dermed aflyste koncerter.

“Vi kom ud af 2020 med et billetsalg, som havde givet 800.000 kroner og nu har vi lagt et 2021-budget på cirka samme beløb”, siger musikchefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En fantastisk sponsorstøtte fra Larsens Strings betyder, at pengene til chefdirigenten er i hus.

“Og det er jo ualmindeligt dejligt, at Larsen Strings hjælper os”, siger Nikolaj Andersen.

De største koncerter blev aflyst

Julekoncert og Nytårskoncerter plejer at blive spillet for fuldt hus, men i denne sæson blev de slet ikke spillet.

Den næste aflysning er Mozarts Klaverkoncert den 4. februar.

“Hvis vi er meget optimistiske, så skal vi hen i april måned, hvor vi måske kan spille koncerter med begrænset publikumsantal”, siger Nikolaj Andersen og han siger videre:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi skal nok hen i august eller september, inden alting ser mere normalt ud igen”.

Alt i alt betyder Coronaen, at Sønderjyllands Symfoniorkester skal spare alle de steder, hvor det overhovedet er muligt.

“Vores årsregnskaber skal gå i nul. Det er en bunden opgave”, siger musikchefen.

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...