Lions Als opgiver at sælge tulipaner i år

4. februar 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

De seneste 10 år har medlemmer af Lions Als besøgt, mailet og ringet til butikker og virksomheder for sælge tulipanbuketter til støtte for arbejdet med at bekæmpe misbrug. Desværre er klubben – på grund af Corona – nødt til at aflyse aktiviteten i år.

Det er i februar, medlemmerne har kontaktet køberne og i marts buketterne plejer at blive leveret.

“Efterhånden oplever vi, at køberne er rigtig glade for og ser frem til, at vi kommer. Det er sådan et dejligt forårsvarsel”, siger ‘tulipanudvalget’.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har allerede fået henvendelser fra trofaste kunder, som spørger, om vi kommer. Men med de restriktioner, der er nu – og som formentlig fortsætter en tid endnu – ser vi også ikke i stand til at besøge butikker og virksomheder for at få aftaler – endsige gå fra sted til sted med buketter. Det er trist, men vi er nødt til at springe over i år, siger Hanne Emdahl Pedersen fra tulipanudvalget i Lions Als i en pressemeddelelse.

Byens butikker og erhvervsliv har støttet velvilligt op om salget, og sidste år gik en gruppe af erhvervsfolk sammen om at købe tulipaner til beboerne på plejecentrene i kommunen og til patienterne på Sønderborg Sygehus. Det var en stor succes og vakte stor glæde hos modtagerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev solgt omkring 800 buketter sidste år.

“Vi vender tilbage i 2022 og håber, at verden igen ser lysere ud. Og det er sådan, at vi i Lions Als har penge i vores ‘misbrugspulje’ fra salget sidste år, så vi kan alligevel i år uddele penge til projekter, foreninger og institutioner, som arbejder med at støtte og hjælpe i arbejdet imod misbrug her i lokalområdet”, siger Johnna Maibom, som er en del af udvalget.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...