Ny lokalplan kan tvinge Den Arabiske Forening til at skulle flytte

8. februar 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem det seneste års tid har Den Arabiske Forening haft til huse i lokaler på Porsgrunngade i Sønderborg, selvom ejendommen, der tidligere har været butik og senere køreskole ligger i et område, som i den gældende kommuneplan-ramme er udlagt som boligområde.

Forvaltningen vurderer , at dens foreningsaktiviteter er i strid med kommuneplanen.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde i september og byrådsmødet blev forvaltningens indstilling – om at nedlægge forbud efter planloven mod at anvende bygningen til foreningsaktiviteter – ikke godkendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har drøftet sagen igen på det seneste møde i Teknik- og Miljøudvalget og nu skal der et beslutningsforslag på en kommende dagsorden, så der banes vej for en ny lokalplan for området”, siger næstformand Stefan Lydal.

Det betyder, at Den Arabiske Forening kan se frem til, at de ikke kan blive i lokalerne på Porsgrunngade.

“Men de kan blive indtil der er vedtaget en lokalplan, som siger noget andet”, fortæller Stefan Lydal, som gerne ser, at der ret hurtigt sendes en lokalplan i høring, så beboere på Porsgrunngade ikke længere skal bekymre sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han skønner at processen betyder, at en ny lokalplan kan vedtages om et års tid.

Bekymrede borgere

Borgere på Porsgrunngade er bekymrede for, at foreningen vil anvende lokalerne til blandt andet religiøse aktiviteter og at det kan medføre højlydte bønnekald. Endvidere er der ikke plads til parkering ved lejemålet.

Forvaltningen oplyser til udvalget, at der ikke er hjemmel i anden lovgivning til at regulere støj fra bønnekald og andre religiøse aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Codex Advokater vurderer, ligesom forvaltningen, at der er hjemmel i bygningsreglementet til at stille krav om supplerende parkeringspladser, når kommunen vurderer, at for eksempel en anvendelsesændring medfører et væsentligt behov for yderligere parkeringspladser.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...