Også Borgerforeningen er presset af nedlukningen

9. februar 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Borgerforeningen i Sønderborg er – som andre foreninger – ramt af restriktionerne og lige nu venter formand Tage Christensen spændt på, om foreningens loppemarked i maj måned kan åbnes.

“Det er loppemarkedet i foråret og det i efteråret, som – sammen med kontingentet –  for alvor giver penge i kassen”, siger Tage Christensen til SønderborgNYT. Desuden tjener foreningen penge ved at leje lokaler ud til private arrangementer og ved at arrangere koncertaftener.

I nedlukningstiden er der ingen musik og ingen der fester eller holder møder i lokalerne på Skovhuse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har søgt støtte hos Sønderborg Kommune og et par steder mere – og har også fået det”, siger formanden, der også gengæld kan oplyse, at 2021 bliver et kontingentfrit år for medlemmerne.

“I bestyrelsen blev vi enige om, at vi ikke kan bede medlemmerne betale kontingent til en forening, hvor der ikke er aktiviteter”.

Medlemmerne er dog velkomne til alligevel at sætte et beløb ind på foreningskontoen.

Foreningens eneste indtægt lige nu er støttekronerne.

“Men så snart restriktionerne falder væk, så skruer vi op for antallet af koncerter og også for vores lokale-udlejning, så der kommer penge ind igen”, siger Tage Christensen og tilføjer, at alt blot er et spørgsmål om tid, ventetid.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...