Flextrafik kører grønt i Sønderborg

Foto: Preben Høeg tanker i Borgens parkeringskælder
Foto: Preben Høeg tanker i Borgens parkeringskælder
20. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Dybbøl Turist, som kører flextrafik, har netop vundet et udbud og fået deres første elbil for at demonstrere, hvordan elbilen kan bruges til den daglige kørsel på 300 – 400 km i Sønderborg-området.

Preben Høeg, som er elbilens faste chauffør, glæder sig over bilen, som også får mange positive kommentarer med fra kunderne. De glæder sig over den lydløse kørsel:

”Kørselsoplevelsen er meget positiv, men min foreløbige erfaring er, at en elbil i flextrafikken kræver mere planlægning og hyppig opladning for at sikre, at kunderne kommer frem til tiden”, fortæller Preben Høeg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Missfeld, ejer af Dybbøl Turist, glæder sig også over elbilen og håber, at lade-mulighederne hurtigt vil blive udbygget, så der kommer flere end de nuværende fire hurtig-ladestandere i Sønderborg-området.

”Bilen er lidt dyrere at købe end en tilsvarende benzin/dieselbil, men vi vil gerne bakke op om den grønne omstilling og vores grønne rejse starter med denne bil. Der foregår meget på busfronten, men jeg forudser, at det ligger nogle år fremme, før el-busser passer ind i vores behov for fleksibel kørsel”, siger Peter Missfeld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med ProjectZero.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...