EUC Syd åbner for den mere praktiske del af undervisningen

19. marts 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag bliver der liv på EUC Syd, fordi der igen åbnes for en del af undervisningen og det kan igen lade sig gøre at komme til eksempelvis svejseprøver, tage truckcertifikat og der åbnes for kurser i førstehælp.

“Det er de ting, hvor man skal have et certifikat, der åbnes for”, siger EUC Syds direktør, Finn Karlsen.

På EUC Syd er der også unge elever, som ikke har kunnet finde en læreplads.

“De er i skolepraktik og de skal også møde på mandag. Det samme skal de elever, der skal afslutte deres grundforløb og så kommer de lærlinge, som skal til svendeprøve”, siger Finn Karlsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forhold til såkaldte normaltider, så kommer EUC Syd på ingen måde til at myldre med elever og kursister.

“Men vi er glade, optimistiske og venter på resten”, siger direktøren. Han tilføjer, det er vigtigt, der snart åbnes for efteruddannelserne.

“Virksomhederne har brug for at efteruddanne deres medarbejdere og det har stået stille i et år”.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...