Symfoniorkestret ændrer programmet

28. marts 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Mange koncertgængere har billetter til ”Dvoráks Stabat Mater” med Filharmonisk Kor, fredag den 9. april i Alsion eller lørdag den 10. april i Ribe Domkirke

Begge koncerter flyttes og publikum samles til én koncert torsdag den 20. maj kl. 20.00 i Koncertsalen i Alsion.

De købte billetter gælder i stedet for til koncerten den 20. maj, skriver symfoniorkestret i en pressemeddelelse.

”Samarbejdskoncert” med Schleswig-Holsteinisches Sinfonfonieorchester, torsdag den 27 maj i Alsion, kan ikke gennemføres som planlagt og den erstattes derfor af en ny koncert med titlen ”Mahler& Nielsen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten spilles af Sønderjyllands Symfoniorkester med chefdirigent Johannes Wildner samt tre sangsolister og et program bestående af blandt andre Gustav Mahlers ”Lieder eines fahrenden Gesellen” og Carl Nielsens 3. symfoni.

Billetterne til Samarbejdskoncerten gælder i stedet for til koncerten ”Mahler & Nielsen” torsdag den 27. maj klokken 20.00.

Publikum til de nævnte koncerten får en mail fra symfoniorkestret med yderligere oplysninger.

Orkestret beklager ulejligheden ved  ændringerne, men glædes samtidig over udsigten til et længe ventet gensyn med publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køb billetter

I orkestrets indeværende sæson er det er endnu muligt at købe billetter til ”Familiekoncert” den 7. maj i Alsion og til ”Mahler & Nielsen” den 27. maj i Sønderborg.

Billetter kan købes enten via www.sdjsymfoni.dk eller orkestrets administration på en mail til [email protected].

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...