20.000 syddanske bliver vaccineret på mandag

10. april 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Efterhånden som flere og flere vacciner kommer til Danmark, skal flere og flere i fremtiden lægge vejen forbi et vaccinationscenter for at få deres vaccinedosis. Målet er, at der i Danmark skal kunne vaccineres op mod 100.000 om dagen. For at forberede sig bedst muligt til den opgave gennemfører Region Syddanmark mandag 12. april sammen med de øvrige regioner endnu en stor stresstest af vaccinations-set-uppet.

Denne gang skrues der op for kapaciteten, og i Region Syddanmark betyder det, at ca. 20.000 borger bliver vaccineret på mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den første stresstest, hvor 8.800 syddanskere blev vaccineret, gik godt, så vi er fortrøstningsfulde i forhold til at skalere kapaciteten op. Når så mange skal vaccineres, er det dog ikke sikkert, vi kan undgå, at der opstår ventetid nogen steder. Det håber jeg, der vil være forståelse for, og jeg ved, at alle medarbejdere vil gøre deres bedste for at hjælpe alle godt igennem”, siger koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.

De øvrige regioner gennemfører også deres stresstest samme dag og i alt bliver 100.000 borgere vaccineret mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med stresstesten vil Region Syddanmark bruge vacciner fra Moderna og Pfizer, og der vil også blive vaccineret i Sønderborg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...