Flaget hejses på Dybbøldagen – men uden publikum

12. april 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Flaghejsningen på Dybbøldagen på Dybbøl Banke gennemføres af Kontaktudvalget For De Militære Traditionen I Sønderborgområdet. Mandskabet, der udfører selve hejsningen af flaget på flagstangen, er som tidligere år mandskab fra Historiecenter Dybbøl Banke.

Flagstangen på Dybbøl Banke, rejst på det 68 meter høje punkt, har historie helt tilbage til 1920, hvor Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg stod bag opstillingen af den 25 meter høje flagstang, der blev opstillet 20 juni 1920. Det forhold er årsagen til at det nu er Kontaktudvalget, som paraplyorganisation for soldaterforeningerne, der gennemfører ceremonien ved flaghejsningen og således er ansvarlig for alle dagens arrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nuværende stål-flagstang der er skænket af Helsingør Skibsværft er den 5. i rækken af master på Dybbøl Banke – rejst 18. april 1958. Der flages med flag i seks forskellige størrelser fra 10 kvadratmeter og helt op til Dronningeflaget på 80 kvadratmeter, der kun hejses 18. april, Hendes Majestæts fødselsdag, Valdemarsdagen samt ved særlige lejligheder, skriver kontaktudvalget.

Lukket arrangement

Mindehøjtideligheden vil i år, søndag 18. april, ganske som i 2020, blive gennemført med meget begrænset deltagelse og vil ikke som tidligere år være et offentligt arrangement. Der vil deltage flaghejsere, og et mindre kommando fra Jydske Landsoldater og ganske få kranselæggere ved fællesgravene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen plejer at samle mange af byens borgere indledningsvis ved Dybbøl Mølle og efterfølgende, hvor taler og lægning af kranse og buketter finder sted ved fællesgravene, men det vil heller ikke være muligt i år, grundet smittefaren.

Hærhjemmeværnet og Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet, der gennemfører Dybbøldagen, vil heller ikke stille med faneborg i år.

Selv om vi gennemfører mindehøjtideligheden i denne alvorlige tid med Covid-19, så gennemføres den med respekt for smittefaren og naturligvis overholdes myndighedernes påbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ad hensyn til forsamlingsforbuddet gennemføres der heller ikke mindegudstjeneste og mindesammenkomst i Frihedshallen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...