Forhistorisk fodtur omkring Nygård

17. april 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Lørdag den 24. april fra klokken 13 til cirka 15 inviterer Foreningen Nygård med museumsinspektør Merete Essenbæk museum Sønderjylland som turguide til arkæologisk vandring omkring Nygård i Nørreskoven på Als.

Turdeltagerne mødes ved Baronens Høj ved den gamle skovfogedbolig Nygård, Nørreskovvej 41 i Nørreskoven på Als. Her begynder og her slutter turen.

Turen går gennem den nordlige del af Nørreskoven, altså Melved Skov. På den cirka fire kilomter lange tur er der tilbageblik hele6500 år tilbage i tiden, skriver Foreningen Nygaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs skal turdeltagerne forbi lang og runddysser, hvor man vil få viden om forskellen mellem de to dysseformer, hvad der er fundet i dem, hvordan de blev bygget, og hvilken betydning de havde for datidens mennesker og hvad de betyder i dag.

Der vil blive fortalt om hertugens jagtslot og jagtområder. Der skal lægges hånd på fortidens hellige sten, og endelig skal man se, om vikingetidens grave kan anes i skovbunden.

Er man interesseret i at deltage skal man forhåndstilmelde sig på [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerpris er 40 kroner.

Der er kun få pladser tilbage.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...