Travl formiddag for Brand og Redning – hele fire udrykninger

7. maj 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det har været en travl formiddag for Brand og Redning, som allerede inden middag har været ude på opgaver flere gange.

“Først var Broager og Egen Frivillige Brandværn kaldt ud for at spule olie væk fra vejen mellem Alnor og Broager”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen til SønderborgNYT.

Det var en bil, der – uden føreren havde opdaget det – lækkede olie på hele strækningen.

Den næste tur med blå blink var til Byens Havn, hvor der var gang i en automatisk alarm i Hotel Alsik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det viste sig at være en fejlalarm”, siger indsatslederen.

Kort før klokken 11 rykkede Brand og redning til Schaffenbergsgade, hvor meldingen lød på brand i en villa.

“Heldigvis viste det sig, det var et køleskab, som var kortsluttet og det lugtede derfor brændt i huset”, siger Henrik Jacobsen og fortæller, at køleskabet blev afmonteret og stillet udenfor.

“Og så satte vi røgalarmer op i boligen og jeg opfordrer kraftigtigt til, at folk får sat alarmer op i deres hjem, fordi røgalarmer kan redde liv”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formiddagens sidste tur var en udrykning til Gråsten Badmintonklub på Johs. Kochsvej i Gråsten.

“Der var intet galt – udover en person havde trykket på brandalarmen”, siger Henrik Jacobsen og tilføjer, at den person ikke var på stedet, da brandbilerne kom.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...