Sønderborghus bruger støtte-kroner på at bære musikken ud til mindre byer

31. maj 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musikken i Sønderjylland modtager 98.500 kroner fra Kong Frederiks-Fonden og blandt de otte projekter der i år har modtaget støtte af ’Kong Frederiks-Fonden til styrkelse af musiklivet i Sønderjylland’ er Sønderborghus, som kan bruge 15.000 kroner på at lave koncerter i sønderjyske landdistrikter.

”Vi bruger pengene på at lave tre koncerter med Mathilde Falch til september og de skal spilles i Skærbæk, Tinglev og Lysabild”, siger Lars Ole Hansen, som er leder i Sønderborghus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Ole Hansen fortæller, at ambitionen er at bære endnu mere musik ud i de mindre byer og landdistrikter.

”Så det stopper ikke med de tre koncerter, som vi laver i september. Vi arbejder på at lave flere, hvor vi kan komme med et rimeligt kendt navn og et par musikere. Jeg har skrevet til de forskellige landsbyråd og fortalt dem om ideen”, siger Lars Ole Hansen til SønderborgNYT.

Han tilføjer, at der er rigtigt mange steder, Sønderborghus kan arrangere koncerter.

“Alene i Sønderborg Kommune er der mange mindre byer og landsbyer – og så er der resten af Sønderjylland”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborghus er regionalt spillested.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Cyklist i solouheld

5. maj 2024 112

Søndag middag væltede en 19-årig mand, som kørte på cykel pludseligt på Skovvej i Sønderborg. “Han begyndte at få kramper”, siger et vidne til SønderborgNYT og tilføjer, at det kan være et epilepsianfald. Politiet kom også til stedet og det samme gjorde en ambulance. “Den unge mand blev kørt til sygehuset, men det lader ikke […]

Læs mere...