WoodSculpture laver en genforeningsskulptur til Ahlmannsparken i Gråsten

Arkivfoto
Arkivfoto
1. juni 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Spånerne fra WoodSculpture flyver i år på havnen i Gråsten og det bliver i dagene 20. – 25. juni, hvor årets kunstnere skabe en særlig genforeningsskulptur, der skal stå i Ahlmannsparken.

Årets kunstnere skal skabe en enkelt og helt særlig skulptur, der markerer 100-året for Genforeningen.

Værket bliver til ud fra træstammer, der oprindeligt voksede i Ahlmannsparken og derfor skal skulpturen også ’flytte hjem’, hvor den kommer fra.

Arrangørerne, Uwe Wolffs Fond og Sønderborg Kommune, har i år valgt at skære aktiviteterne ned for at overholde reglerne om forsamlingsforbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi måtte jo desværre helt aflyse sidste år – og det i selve i genforeningsåret. I år besluttede vi hurtigt, at vi skulle gennemføre uanset hvad, selv om det måtte blive i en mindre version uden børne- og café-telte. På den måde får vi færre folk til at stimle sammen”, siger Finn Johannson fra Uwe Wolffs Fond i en pressemeddelelse.

”Valget faldt hurtigt på Gråsten, ganske enkelt fordi det er mest nærliggende. Her kommer træstammerne fra og her skal skulpturen stå”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kestutis Krasauskas fra Litauen har tegnet den skulptur, som han sammen med en flok billedhuggere bruger WoodSculpture-ugen på at skabe.

Årets genforeningsskulptur består af flere dele og er udformet som heste. Den markerer ifølge kunstneren den dansk-tyske grænse, dens fortid og nutid.

6. maj 2024 Kultur, Sydals

Æ Alsinge kørte til Mommark og så sig selv i tv-udsendelse

6. maj 2024 Kultur

Søndag var Æ Alsinge på knallerttur til først Høgebjerg og derefter Mommark Marina – og når de var det, så er der gode forklaringer på begge del. På Høgebjerg skulle ‘Fidde’, et af prospect-medlemmerne, en lærling, have sit rygmærke – og når det lige skulle udleveres på Høgebjerg, så er forklaringen at det netop var […]

Læs mere...