DGIs Stafet 2020 er på plads i Aabenraa

Stafet 2020 kom i mål søndag. Pressefoto, DGI

Stafet 2020 kom i mål søndag. Pressefoto, DGI

7. juni 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

En månedlang markering af Genforeningen har netop nået sin afslutning på Folkehjem Aabenraa, da DGIs Stafet 2020 søndag kom over målstregen efter 468 kilometer rundt langs den gamle dansk-tyske grænse i syv forskellige kommuner – heriblandt Sønderborg.

Igennem hele Stafetten har depechen været i hænderne på mange forskellige løbere, DGI repræsentanter, de syv kommuners borgmestre og Regionsrådsformand Stephanie Lose, skriver DGI i en pressemeddelelse.

Nu er den så kommet i mål på Folkehjem Aabenraa, hvor den skal udstilles i en montre med et påbud om, at den først må åbnes ved 200-året for Genforeningen – altså om 99 år i 2120:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Inde i depechen sidder fire USB-stiks og på dem uploader vi al dokumentation, billeder, filmklip og hilsener fra deltagere i Stafet 2020, som depechen har opsamlet på sin vej rundt. Vi har sørget for en back-up på landsarkivet, for vi ved jo ikke, om USB-stik kan åbnes til den tid, men skal vi ikke lade dem om det”, siger Holger Jacobsen, der er frivillig initiativtager til Stafet 2020.

Thomas Andresen, Formand for Folkehjem Aabenraa og formanden for præsidiet for Genforeningen, modtog depechen;

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er med meget stor stolthed og ansvar, at vi på Folkehjem Aabenraa modtager dette stykke Danmarkshistorie, og vi vil sørge for, at den får en flot placering her, så I én dag kan komme forbi og fortælle, at den har I båret frem”, siger han.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...