370 rytter skal dyste om titlerne ved Ringriderfesten i Sønderborg

15. juni 2021 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Overalt i de sønderjyske ringriderkredse spores der store forventninger til den ringriderkonkurrence, som Ringriderfesten i Sønderborg gennemfører søndag den 11. juli.

“Forridderne melder alle om stor interesse, og derfor har vi en tro på, at mange ryttere vi deltage. Vi har maksimalt plads til 370 ryttere og 130 hjælpere, når vi skal overholde Corona-restriktionerne. Dertil kommer en publikumszone, hvor der bliver plads til 500 personer”, siger ringriderfestens formand, Jes Andersen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er gratis adgang til Ringriderpladsen, hvor det er muligt at købe både øl og pølser, men der bliver ingen siddepladser.

Samtlige ryttere er – uanset det individuelle resultat – sikret en præmie. Det er en kartoffelskål i det Royal Copenhagen stel, som Ringriderfesten anvender som præmier til ryttere. Til konge, kronprins og prins er der en samlet præmiesum på 15.000 kroner, som er fra Broager Sparekasse.

Når rytterne skal tilmelde sig online. Ringriderfesten tester nemlig et nyt registreringssystem. Udover tilmeldingen og betalingen af rytterkort sørger systemet for registrering af rytternes præstationer. Det sker ved brug af tablets. Samlet sikrer systemet en hurtigere resultatformidling.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med det nye registreringssystem træder ringridersporten for alvor ind i it-alderen. Den resultatformidling, vi på sigt vil få mulighed for, kan være med til at stimulere interessen for ringridningen. Nærmest i realtid vil du have mulighed for at følge dysten i galgerne. Det bliver spændende”, siger Jes Andersen.

Årets ringriderarrangement er, som i fjor, uofficielt, og tæller dermed ikke med i medaljeregnskabet for hverken ryttere eller Ringriderfestens knap 100 komitémedlemmer. Baggrunden er, at alle interesserede rytter ikke har mulighed for at deltage. Det har Corona sat en midlertidig stopper for. Normalt deltager omkring 450 ryttere i dysten i de 22 galger.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...