Hyggelig Sankt Hans på Fluepapiret

23. juni 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En lille smule regn ødelagde ikke Sankt Hans-aften på Fluepapiret, hvor folk hyggede sig, mens  Michael Vogensen og Petersen spillede og sang – og lidt senere dukkede Ballonklovnen Finn også op og lavde sjove ballonfigurer til en masse af de børn, som havde taget deres forældre med til Strandpromenaden.

Et ekstra krydderi på aftenen var, at Kongeskibet sejlede forbi.

Tom Krudt fra Strandens Ishus, som stod for arrangementet, brugte en del af sin tid på at forberede det fyrværkeri, som skal sendes i luften klokken 23 – men han fik heldigvis også tid til at tænde bålet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden han gjorde det, blev der holdt båltale – og den stod Maria Frost Andresen for.

“Det er muligt, at I kan høre, jeg er lidt nervøs, men det er første gang, jeg holder tale”, sagde hun – og dermed var usikkerheden stort set væk.

Maria Frost Andresen er vokset op i Augustenborg og hun bor i Sønderborg.

“Så jeg er en vaskeægte alsinger – og måske ved nogle af Jer, at jeg stiller op til byrådsvalget for Venstre”, sagde hun og tog så fat i emnet: Frihed.

“Vi har endelig fået frihed til at mødes og så kan vi være sammen her i aften – og de mange nye studenter kan være sammen. I mange måneder har det ikke været sådan”, sagde Maria Frost Andresen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har – som mange andre – bemærket, at de sociale medier er kommet til at fylde rigtigt meget i den tid, hvor vi ikke havde friheden til at mødes.

“Det er heldigvis mange år siden, vi holdt op med at brænde hekse af på bålet, men nu bliver de brændt af på virtuelle bål. Vi ser det på Facebook, hvor voksne mennesker jager mennesker, som de slet ikke kender”, sagde Maria Frost Andresen. Hun tilføjer, at vi kan sige og skrive, hvad vi vil – også at det er en god idé at overveje sine ord først.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter ordene flammede bålet op og heksen drog mod syd – mens bandet ‘Gør det noget’ spillede Midsommervisen og mange andre gode numre.

Du kan SE BILLEDER HER .

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...